Storage til NOE

”NOE, som forsyner husstande i
Vestjylland med elektricitet og fibernet, stod i den situation, at vores
daværende SAN var fyldt op på alle diskhylder. Pladsen var ved at være trang for vores database, så der skulle gøres noget. Vi kunne vælge at købe flere diskhylder til vores gamle SAN, hvilket ville være forholdsvis dyrt, samtidig med at vi investerede i gammel teknologi, eller vi kunne kigge os omkring og finde et ny SAN" udtaler Hans Jørgen Kristensen, IT-ansvarlig, NOE.

Efter en udbudsrunde blandt tre større IT-leverandører faldt valget på netIP. Vi var sikre på, at
virksomheden kunne levere den mest optimale løsning til den bedste pris.

I en dialog med netIP fik vi konkretiseret vores behov og de udfordringer, vi stod overfor. Derefter blev der udfærdiget en løsning, som er tilpasset NOE og de specielle forhold, der gør sig gældende for en forsyningsvirksomhed.

Valget faldt på en storage-løsning i form af IBM Storewize V7000. Den dækker vores behov, også
selvom datamængden øges fremover, og kan opgraderes ”on the fly”' med flere diske og hylder til eksisterende LUN’s. Derfor er vi nu fremtidssikrede, hvorimod vi tidligere havde et konstant behov for mere plads. Vi får med andre ord den ønskede performance fuldt ud, og samtidig står prisen fint mål med produktet.

Med den valgte løsning har vi fået de nyeste teknologier, en forbedret performance og sænket vores omkostninger til storage og administration.

"Implementeringen forløb helt efter planen, og tidsplanen blev overholdt, så vi kan kun være tilfredse med vores samarbejde med netIP.” afslutter  Hans Jørgen Kristensen, IT-ansvarlig, NOE.



 

NOE Net

Vinderup Træindustri