|
Sharepoint til Global Windpower A/S
|
|
"Hos Global Wind Power er vi vokset stødt i medarbejderantal de seneste par år.
Vi havde derfor behov for at effektivisere vores interne kommunikation. Et hav af fælles e-mails blev dagligt sendt rundt og skabte til sidst frustration og masser af spildtid for medarbejderne.
netIP a/s er vores faste IT-leverandør, og da de bemærkede problemet, foreslog de os at få installeret Sharepoint. Med de mange fordele
var vi hurtigt overtalt. En klar fordel er, at vi selv kan opdatere siden, når vi har tid til det – helt gratis.
En mail bliver hurtigt læst, slettet og glemt, men på Sharepoint ligger informationerne, så længe man ønsker det.
På Sharepoint kan man gemme alt lige fra store projekter, hvor mange dokumenter er gemt i en mappe, til begivenheder og billeder lagt på startsiden, så man ikke kan undgå at se det.
Det er meget effektivt for os at kunne gemme dokumenter og databaser under forskellige grupper, så den givne information når ud til lige netop de medarbejdere, der rent faktisk har behov for den.
Med Sharepoint kan vi nemt dele information og dokumenter mellem afdelingerne i henholdsvis Thisted og Herning. På siden kan man fra morgenstunden hurtigt blive opdateret, hvis noget nyt er sket, eller se hvad dagen byder på. Ikke mindst er det også nemt at følge med i, hvilke gæster der er i huset, eller hvem der har ferie eller fødselsdag etc.
I første omgang er siden dansk, men på sigt kunne det være smart at få en engelsk version, så vi kan koble vores bulgarske datterselskab på.
netIP a/s har stået for alt det tekniske med opsætning og installation af Sharepoint og har endvidere oplært os i brugen af programmet. Skulle vi have problemer eller spørgsmål, kan vi altid ringe og få hurtig og kompetent hjælp.
Det er virkelig en løsning, vi har meget glæde af, og som virker for os, og vi vil varmt anbefale både Sharepoint og netIP a/s til andre." udtaler Tom Hovmark, IT-ansvarlig, Global Wind Power
|
|
|
|
|
|
|