|
”Hos Gråkjær A/S har vi oplevet en voldsom vækst, og vores udfordringer i virksomheden har til tider været store. Nye lokationer er blevet etableret både i Danmark og udlandet, og vi har haft en væsentlig tilgang af nye medarbejdere.
Udvidelserne og nyansættelserne i virksomheden har selvfølgelig også givet udfordringer IT-mæssigt, både på kommunikationsfronten og med hensyn til systemerne generelt. Det har givet IT-afdelingen mange opgaver, hvor systemer og produkter skulle - og til stadighed skal - implementeres og vedligeholdes på alle tider af døgnet.
Vi har derfor i visse tilfælde indhentet ekspertviden hos eksterne leverandører for at løse nogle af de tungere opgaver hos os. Det har især omhandlet produktporteføljen inden for Cisco og VMware, og da netIP a/s har stor erfaring inden for netop disse områder, var det naturligt at spørge dem til råds. Opgaverne har efterhånden udviklet sig til et fast samarbejde, hvor netIP a/s fungerer som den ekstra ”IT-mand”, der kan være ønskelig, når opgaverne kræver det.Det er i valg af eksterne samarbejdspartnere vigtigt for os, at de er det, vi kalder ”100 meter mestre” – det vil sige, at de virkeligt også er eksperter og er de bedste på markedet, og hvis de på et givent område ikke er eksperter, melder det klart ud. Dermed skabes langt større tillid og tro på leverandøren, og lysten til at kontakte dem igen bliver langt større.
netIP a/s har gennem de år, vi har samarbejdet, været med til at løfte vores IT-installation op på et højere niveau, og vi har fundet en ægte 100 meter mester i det jyske. Derfor vil virksomheden også være et naturligt valg som kompetent sparringspartner, næste gang vi udvider”.
Lars Nielsen, IT-driftsansvarlig, Gråkjær A/S
|