Teknisk leder - Lillebæltsområdet

Teknisk leder til opstart af nyt kontor

Forstår du dig på mennesker og har du pionerånd?

(Kolding, Vejle eller Fredericia)

 

netIP er nu klar til at indtage området omkring Lillebælt. For os er det vigtigste ikke, om vores nye kontor kommer til at ligge i Kolding, Vejle eller Fredericia, men at vi får fat i den rigtige person. Du har altså selv mulighed for at påvirke placeringen af kontoret.

 

Da der er tale om opstart af et nyt kontor, bliver din første vigtige opgave at være med til at ansætte dygtige konsulenter, som kommer til at udgøre det team, du skal være leder for.

 

I opstartsfasen vil du ligeledes – evt. sammen med en Salgsleder - blive tovholder på praktiske opgaver, så du skal være i besiddelse af en vis portion pionerånd.

 

Din primære opgave bliver af ledelsesmæssig karakter, og med reference til Head of Operations bliver du en del af et stærkt lederteam med andre tekniske ledere, og du spiller en særdeles væsentlig rolle i at være med til at sikre medarbejdernes udvikling og trivsel.

 

Den største succes opnår du gennem andre. Dermed er dine vigtigste egenskaber din brændende interesse for at udvikle andre via dit lederskab, samt dit ønske om og evne til at agere i netIP´s ledelsesfilosofi og værdier, for dermed at kunne samle teamet og samarbejde på tværs i virksomheden.

 

Du har stor kommerciel forståelse og erfaring med ledelse af mennesker. Derudover har du erfaring fra IT-branchen og forståelse for de problemstillinger, konsulenterne oplever i hverdagen, uden det på nogen måde forventes, at du kan være udførende konsulent. Du kan støtte op om dit team af dygtige konsulenter i et tæt samarbejde omkring den enkelte kunde, som tilbydes rådgivning, design, implementering og dokumentation af løsninger indenfor netIP´s forretningsområder.

 

Som leder i netIP arbejder du ud fra tanken om, at man skal være i stand til at udvikle sig selv, for at kunne udvikle andre. Du vil således arbejde intensivt med personlig udvikling sammen med en ekstern samarbejdspartner. Et element du skal kunne værdsætte for at blive en succes.

 

Som person er du selvstændig og har personlig gennemslagskraft. Du er struktureret, robust og tillidsskabende, og du evner at skabe langvarige relationer og loyalitet hos dine omgivelser. Med din entusiasme og positive tilgang i dagligdagen brænder du for at agere i en virksomhed, hvor medarbejderne er rigtige mennesker, og hvor trivsel er i højsædet. Du er en udpræget team-player med mennesket i centrum.

 

Som ansat i netIP deltager du i den fælles overskudsdeling, pensionsordning, og kantineordning. Herudover får du PC, mobiltelefon og arbejdstøj samt faglige og sociale arrangementer. Vi tilbyder en fast månedsløn, som er konkurrencedygtig, og tilpasset de kompetencer og den erfaring, du kommer med.

 

I netIP har vi fokus på det hele menneske. Dermed forstår vi vigtigheden af, at trivsel gælder for såvel arbejds- som privatlivet. Derfor har vi etableret netIP familyCARE, en fond som støtter dig og familien, hvis I skulle havne i en vanskelig situation.

 

For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til en af følgende personer:

 

  • Thomas Bech på +45 2289 8976 (Sensu A/S)
  • Joakim Halvorsen på +45 2777 4452 (Head of Operations)
  • Brian Vesterbæk på +45 5138 6603 (Head of Sales)
  • Berit Møller på +45 2777 4494 (HR-ansvarlig)

 

Motiveres du af faglige og personlige udfordringer og kan du genkende dig selv i netIP´s værdier, så søg stillingen via dette link Teknisk leder - Lillebæltsområdet

Fakta om netIP

  • ca. 170 mennesker (hvoraf 59 er aktionærer)
  • Afdelinger i Thisted - Holstebro - Herning - Aalborg - Aarhus - Viborg og København

Fakta om elevprogram

  • Vi uddanner IT-supportere og datateknikere med
    speciale i infrastruktur
  • Vi tilstræber løbende at have mindst 18 elever
    under uddannelse
  • Uddannelse af vores elever prioriteres højt
    - forhåbentlig er de vores fremtidige medarbejdere

 

Sidder du i dag som IT konsulent – eller vil du bare gerne lære os bedre at kende?

Jeg vil gerne fortælle dig mere om vores vinderhold og kultur, hvor du, ikke tal og KPI’er, er midtpunktet! Jeg sidder altid klar til, at svare på dine spørgsmål, og kommer gerne med et bud på, hvor på holdet du passer ind. Jeg har også lavet en lille video om, hvordan det er at være konsulent hos os. Den kan du se her.

Ønsker du at sende en uopfordret ansøgning. Venligst klik her.

Berit Møller HR-ansvarlig

8219 4494

bmo@netip.dk

Skal vi tage en snak? Ring mig op

Skal vi tage en snak om dine job-ambitioner?

Udfyld formularen herunder, så kontakter Berit dig snarest muligt.

Smil og arbejdsglæde

Vi kan med stolthed konstatere, at vores mennesker er glade for at gå på arbejde. Det skal være sjovt at være her, selvom vi ikke er sat i verden for sjov.

Med jævne mellemrum gennemfører netIP en måling af medarbejdertilfredshed for at blive kloge på, hvordan stemningen og tilstanden er i virksomheden. Det bruger vi til finde ud af, om vi er på rette vej, eller om der er behov for at tænke nyt eller forbedre os i forhold til strategi, ledelse, samarbejde med videre.

 

God ledelse skaber motivation

Vi kan nok altid blive lidt bedre, men generelt er vi rigtig glade for at konstatere, at strategien i høj grad har den ønskede effekt. En målrettet indsats for at skabe et personlige lederskab hos alle ledere, viser sig eksempelvis som et meget positivt resultat i undersøgelsen, da tilfredsheden med nærmeste leder og øverste ledelse er meget udbredt og stor. Ledelsen går forrest på vinderholdet for at motivere og udvikle medarbejderne.

 

Tilfredshed og motivation fører til loyalitet og engagement

Hele 95 procent er samlet set tilfredse med deres job i netIP, 94 procent ser frem til at gå på arbejde og 94 procent føler, at deres arbejdsindsats tilfører værdi til virksomheden. Det medfører stor loyalitet og engagement blandt medarbejderne, da 98 procent er villige til at yde en ekstra indsats, hvis det er nødvendigt, og 97 procent arbejder gerne for netIP om to år og ser sjældent efter andre job, fordi de er glade, stabile og stolte (kilde netIP MedarbejderTilfredshedsUndersøgelse 2016 foretaget af Jysk Analyse).

 

Glade medarbejdere giver glade kunder

I sidste ende skaber arbejdsglæde og trivsel positive resultater for kunderne, som er vores levebrød. Derfor er medarbejderne i netIP vores stærkeste kort på hånden i forhold til at gøre os unikke, yde den mest kompetente service, tilbyde de stærkeste løsninger og øse ud af værdifulde erfaringer.

 

Vi passer på hinanden

Vi betragter netIP som en familie – og i en familie passer man godt på hinanden. Det er grundtanken bag netIP familyCARE – et tiltag med "fonds-tankegang" helt uden formelle formålsparagraffer. netIP familyCARE rækker ud til alle vores ansatte og deres familier. Formålet med "fonden" er, at støtte menneskene i netIP og deres nærmeste familie i de svære situationer, de kan møde i tilværelsen. Læs mere her

 

En klar ledelsesfilosofi skaber tryghed, hele mennesker og resultater

Som du helt sikkert har fanget, så er ledelse noget, der fylder meget hos os. Her på karrieresiden og under ”om os” tegner vi et klart billede af, hvorfor det er vigtigt for os – men faktisk også et billede af, hvorfor det også bør være vigtigt dig, hvis det ikke allerede er det.

I stedet for, at skrive endnu mere om den værdi vi mener, ledelse har for dig, så vil vi hellere lade en uvildig komme til orde. I starten af 2018 indbød den uvildige Ledelseskommision os at deltage i et større casestudie omkring ledelse. Det kom der case med en række konklusioner og karakteriserende udsagn ud af, hvoraf mange taler til værdien af ledelse for dig som menneske og medarbejder i netIP;

 

Tryghed frem for alt

Hos netIP stræber ledelsen efter at give plads til at være det samme menneske på arbejde som hjemme, og det kræver tryghed og trivsel på alle niveauer i organisationen: ”Lederskab handler for mig om personligt nærvær. Hvis ikke du kan lytte og have social intelligens, så skal du ikke være leder. Det, vores ledere arbejder meget med, er at have medarbejdere, der er trygge og til stede. Alle andre punkter kommer derefter,” fortæller Adm. Direktør Carsten Hedemann.

 

Plads til det hele menneske

netIP leverer ikke løsninger, som konkurrenterne ikke kan levere. Det er gennem medarbejdernes tilgang til opgaverne, netIP differentierer sig fra de andre leverandører. Derfor er medarbejderne virksomhedens vigtigste råstof. Carsten Hedemann forklarer: ”Hvis vi vil have det maksimale ud af medarbejderne, må vi erkende, at de er mennesker, ikke maskiner.”

...Lederne gør en dyd ud af at understrege for medarbejderne, at alle forventes at gå hjem kl. 16 – og holde fri. Det kræver konsekvente ledere, der selv går forrest. En leder fortæller: ” Jeg gør meget ud af at forklare, hvordan mit liv hænger sammen. At jeg er til rådighed fra 6-17, men derfra er jeg sammen med min familie. Når man har fri, har man fri, og hvis man arbejder i weekenden, er man ikke klar om mandagen.”

 

Du kan skabe bedre resultater 

For Carsten Hedemann starter arbejdet med at skabe det rigtige klima for trivsel og vækst i Ledergruppen:” Hvis jeg har trygge ledere, bliver de fænomenalt gode ledere. Så bliver medarbejderne også trygge ved lederen. Når den tryghed opstår, kan vi næsten alt. Lederne oplever, at en masse værdi frigives, fordi de ikke skal tænke intern positionering.”

Det kræver meget af den enkelte at arbejde med procesorienteret ledelse. En direktør forklarer: ”Succeserne bliver kraftigere, og fiaskoerne gør mere ondt, fordi vi investerer os selv…”

 

Du kan læse mere og se hele casen HER.

Support