Fri for at løbe frem og tilbage med papirlapper
“Vi er fri for at løbe frem og tilbage med lapper af papir. Og der er ingen tvivl om, at vi har sparet nogle arbejdsgange” - Mikael Krüger, direktør for Hanstholm Samlecentral
Meget bedre overblik
Hanstholm Samlecentral varetager losninger og rensning af fisk fra en række forskellige fartøjer, der lægger til i Hanstholm havn.
Tidligere blev der ringet fra kutteren på havet for at give besked om den forventede last. De forventede mængder blev noteret på en lap papir, der sammen med beskeder fra de øvrige fartøjer blev hængt op på en opslagstavle.
Mikael Krüger fortæller, at kommunikationen ikke altid var sikker. Der skulle ikke mere end lidt gennemtræk til for, at sedlerne blæste væk. Med det nye system indtastes meddelelser om dagens losninger med det samme og kan ses fra mandskabsrummet på den nye storskærm.
Digitaliseringen er ganske enkel – og medfører åbenlyse fordele.
Vigtigt planlægningsredskab
Opslagstavlen, der nu er digital, er et planlægningsredskab for produktionslederen. På den kan han se, hvad der er på vej, og om fisken skal renses. På den måde kan han hurtigt få et overblik over, hvor meget arbejde, der sammenlagt bliver den pågældende dag. Den forventede fangstmængde afgør, hvor mange mand, der skal kaldes ind. Derfor er det vigtigt, at der ikke opstår fejl i den forbindelse.
Udover det skærpede overblik er digitaliseringen også med til at minimere fejl og optimere de administrative arbejdsgange.
Enkel og brugbar digital løsning
Der var ikke langt fra tanke til handling, da Mikael Krüger blev klar over, at der kunne laves en enkel og brugbar digital løsning.
“Jeg kunne bare sige, hvad jeg gerne ville have. Så kunne netIP præsentere løsningen” siger Mikael Krüger.
Mikael er særdeles tilfreds med den forandring, der for nyligt er sket i hverdagen på Hanstholm Samlecentral. De har fået en mere overskuelig hverdag ved at digitalisere deres “ordresedler”. Det er nemt, og det koster ikke en herregård - Løsningen betaler sig selv hjem på tre måneder i form af tid sparet og færre fejl.
“Jeg tror helt sikkert, at andre kan få gavn af digitalisering. Det er nemt at gå til og nemt at bruge. Jeg er sikker på, at det betaler sig” udtaler Mikael Krüger
Om løsningen
Hanstholm Samlecentral har været igennem en praktisk digitalisering, hvor manuelle arbejdsgange optimeres via en skræddersyet app.
Løsningen er baseret på Microsoft’s digitale programmer SharePoint og Power Apps.
Om Hanstholm Samlecentral
Hanstholm Samlecentral A/S er skibenes kontakt på havnen. Den primære funktion er sortering og klargøring af fisk til salg på Hanstholm Fiskeauktion. Virksomheden modtager fisk fra små som store fartøjer fra såvel indland som udland.
Skal vi tage en snak om jeres digitalisering?
Andreas Rosenkrantz Rasmussen Director, People & Culture