Nyt rekordresultat: Skabt på en ordentlig måde
Tidligere på ugen har vi udsendt nedenstående pressemeddelelse til relevante medier for at fortælle om, at vi netop har offentliggjort et regnskab, der viser det største overskud nogensinde.
At vi kan skabe så flotte resultater på en ordentlig måde, hvor værdien af hver eneste krone afhænger af, hvordan vi har tjent den, betyder alverden. Det bekræfter os i, at vi i kernen af vores kultur har fat i noget af det rigtige.
netIP laver det største overskud nogensinde
Regnskabet for perioden 1. juli 2023 til 30. juni 2024 viser et rekordstort resultat før skat på 55 millioner kroner, som er intet mindre end 54 procent mere end i det forrige regnskabsår.
23. september 2024: Det er en meget stolt ledergruppe, bestyrelse og ejerkreds, som præsenterer selskabets hidtil bedste regnskab, hvor top- og bundlinje vidner om fremgang og succes på tværs af afdelinger i selskabet, som har rundet 200 medarbejdere i den pågældende periode.
”Vi er især stolte over, hvordan vi skaber resultatet, hvor værdien af hver eneste krone afhænger af, hvordan vi har tjent den. I alle henseender stræber vi efter at gøre tingene ordentligt, hvor det væsentlige er, at vores kunder og egne it- mennesker er glade og tilfredse. Vi måler vores succes på skyhøje trivselsmålinger og ancienniteten. Desuden belønner kunderne vores indsats med en enorm høj loyalitet og stigning i efterspørgsel på flere rådgivningsydelser inden for blandt andet cybersikkerhed”, siger co-CEO Brian Vesterbæk.
Succes med vækst og opkøb
I selskabets ledelsesberetning bliver det også bemærket, at det har været et begivenhedsrigt år med flytning af Aarhus og Esbjerg-afdelingerne til nye og større lokaler samt opkøb af aktiviteter i ResenNet i april 2024, som har styrket afdelingen i Holstebro med nye, dygtige konsulenter. Desuden har opkøbet af Esbjergvirksomheden Centex i oktober 2022, og som i dag udgør selskabets Esbjerg afdeling, for alvor vist sit fulde potentiale i regnskabsåret.
”Vi har fundet nøglen til succes forbundet med den svære øvelse at opkøbe eksisterende aktiviteter og videreføre dem. Treenigheden i ledergruppen gør os i stand til at sætte forskellige perspektiver og kompetencer i spil, og vi møder enorm stor opbakning fra både Adelis Equity og menneskene i netIP til at føre vores vækstplaner ud i livet på en fair og ordentlig måde”, siger Brian Vesterbæk.
Vokseværk på Fyn og Sjælland
Tidligere på året proklamerede netIP, at selskabet vil etablere en afdeling i Odense. Selskabet er i gang med opstart af aktiviteter, og det forventes at tage form i løbet af det igangværende regnskabsår.
”Det behøver ikke at gå stærkt, da vi ynder at skynde os langsomt. Vi har en langsigtet strategi om vækst på Fyn, og vi tager os god tid til at finde de rette mennesker til at hjælpe os med at etablere en selvstændig afdeling med lokale kræfter”, uddyber Brian Vesterbæk.
Samme taktik har skabt succes i Herlev-afdelingen, som så dagens lys i 2021.
”Vores dygtige folk i Herlev har virkelig også haft vind i sejlene i det netop afsluttede regnskabsår, hvor de har oplevet stor tilgang af nye kunder i det sjællandske. Det betyder også, at vi kommer til at bruge flere ressourcer på at udvide vores aktiviteter i området”, slutter Brian Vesterbæk.
Omtale i medierne:
Derfor vil nordjysk it-succes ikke have et hovedkontor | Vigeur.dk
Kapitalfondsejet it-konsulent leverer bedste resultat nogensinde (itwatch.dk)