netIP køber Nem IT-Solutions Skip to main content Skip to footer


Pressemeddelelse:

netIP køber Nem IT-Solutions:
Et værdifællesskab med plads til at være “de store små”


7. oktober 2026

Den danske IT-virksomhed netIP køber Herlev-baserede Nem IT-Solutions, der med otte medarbejdere servicerer en lang række små og mellemstore virksomheder. Fælles værdier, samme syn på ordentlig forretning og en stærk lokal forankring har været afgørende for begge parter.

netIP fortsætter sin vækst med købet af Nem IT-Solutions, der i 35 år har opbygget en solid forretning med en bred portefølje af SMV-kunder og otte medarbejdere med stærke IT-kompetencer.

Med opkøbet bliver medarbejderne fra Nem IT-Solutions en del af netIP og flytter de få kilometer til netIP's eksisterende kontor i Herlev.

For både ejer af Nem IT-Solutions Hans-Henrik Skaarup og netIP har det fra begyndelsen været afgørende, at et muligt ejerskifte skulle være mere end et godt match på kunder, kompetencer og geografi.

Det skulle også føles rigtigt.

 “Der har været en rigtig god kemi med direktionen fra starten, men det vigtigste for mig har været, at jeg kan genkende vores egen måde at drive virksomhed på hos netIP. Vi deler den samme jyske tilgang til tingene: ordentlighed, ansvar og pålidelighed. En aftale er en aftale. Det betyder meget for mig, at vi som en mindre virksomhed kan blive en del af noget større uden at miste det, der har gjort os til os,” siger Hans-Henrik Skaarup, ejer af Nem IT Solutions.

Han peger samtidig på, at netIP trods virksomhedens størrelse fortsat har formået at bevare noget af det, der normalt forbindes med en mindre virksomhed.

 “netIP er på mange måder de store små. Der er selvfølgelig langt flere kompetencer og muskler i organisationen, men samtidig er der stadig nærhed og en jordnær måde at arbejde med både kunder og kollegaer på. Det har været vigtigt i mit valg,” siger Hans-Henrik.


Kunder, kompetencer og kultur passer sammen
For netIP er opkøbet samtidig et naturligt næste skridt i virksomhedens udvikling.

Nem IT-Solutions kommer med både stærke medarbejdere og en kundeportefølje, der matcher netIP's eksisterende fokus på små og mellemstore virksomheder.

 “Vi får nogle virkelig dygtige IT-mennesker med ombord, stærke kompetencer og en masse kunder, som passer som fod i hose til os. Men mindst lige så vigtigt er det værdifællesskab, vi har fundet. Vi har meget samme syn på, hvordan man driver en god og langsigtet forretning, og hvordan man passer ordentligt på både kunder, medarbejdere og relationer undervejs,” siger Brian Vesterbæk, co-CEO & CCO i netIP.

Netop kulturmatch er et centralt element, når netIP kigger på virksomheder, der skal være en del af koncernen.

Ambitionen er ikke alene at vokse, men at gøre det på en måde, hvor den lokale nærhed og de stærke relationer til kunderne kan bevares, samtidig med at kunder og medarbejdere får adgang til en større organisation og et bredere fagligt miljø.

For kunderne hos Nem IT Solutions betyder opkøbet derfor, at de fortsat vil møde de mennesker og den nærhed, de kender, men samtidig får adgang til netIP's samlede kompetencer inden for blandt andet IT-drift, cloud, cybersikkerhed, infrastruktur, AI og rådgivning.

 

Styrker netIP i Storkøbenhavn
Opkøbet har samtidig en klar strategisk dimension.

Storkøbenhavn er et vigtigt vækstområde for netIP, og virksomheden ønsker i de kommende år at styrke sin tilstedeværelse yderligere i de største danske byområder, hvor en stor del af det samlede markedspotentiale ligger.

Her passer Nem IT-Solutions både geografisk og organisatorisk godt ind.

 “Vi har en klar ambition om at vokse yderligere i de større byer, og Storkøbenhavn er naturligvis et område med et meget stort markedspotentiale. Derfor giver det rigtig god mening for os at mande yderligere op her. At Nem IT Solutions samtidig allerede ligger i Herlev, gør integrationen meget enkel. Det er næsten bogstaveligt talt bare lige ned ad vejen,” siger Brian Vesterbæk, co-CEO & CCO.

De otte medarbejdere fra Nem IT Solutions bliver en del af netIP's eksisterende Herlev-kontor, hvilket giver mulighed for at samle medarbejderne i ét større fagligt miljø uden at flytte dem væk fra deres nuværende lokalområde.

Med opkøbet har netIP 273 medarbejdere fordelt på 11 lokationer i Danmark.

Købet er betinget af de relevante myndighedsgodkendelser, herunder FDI-godkendelse, samt gennemførelse af closing.

 

Omtale i medierne

Netip køber Herlev-selskab med otte medarbejdere